Refleksioner over farver

-at miste en udtryksform og finde en ny

 Efter en lang sygdomsperiode mistede jeg evnen til at tegne, i en ukendt periode. Det var et meget stort tab.
Den berømte engelske, neurolog Oliver Sacks beskriver i hans bog ”An Anthropologist on Mars”, hvordan en anerkendt, amerikansk, kunstmaler og kolorist mister hans evne til at se farver. Sacks beskriver den proces kunstneren efterfølgende gennemgår. En proces mod accept af hans nye livssituation, identitet og anderledes neurologi, og hvad det betyder for hans kreative arbejde, udtryk og liv. – Spoiler alert han bliver en eminent sort / hvid maler, med en ekstremt høj nuance forståelse og evne til gengivelses af toner.  
Beskrivelsen af Sacks patient og proces blev en stor inspiration og retning skabende for min egen proces.

I forbindelse med min sygdom ledte jeg, gennem research, reflektioners og eksperimenter efter et nyt visuelt udtryk jeg kunne mestre og udtrykke mig igennem. Jeg havde fået en øget sanselighed for lys, mønster, farver og toner. Samtidig var min rummelige forståelse blevet nedsat. Jeg så langt mere i flader, end før min sygdom.
En af de metoder jeg eksperimenterede med, var vikleprøver. Oprindelig har man anvendt prøverne som forlæg til vævning. En god bekendt og anderkendt væver Astrid Skibsted, introducerede metoden for mig år tilbage.
Efter at have lavet en række prøver, ved at vikle forskellige garner om et stykke kanton i et lille format, testede jeg det i stort format.
Jeg lavede en variation af metoden på et par gamle rammer og med nogle tekstiler jeg havde liggende. Endelig havde jeg fundet den udtryksform jeg havde ledt efter.