Lunar

Hvordan kan jeg skabe mest værdi for Lunar?
-Det er udgangspunktet for denne case.

Først har jeg gennemgået jeres profil for at forstå hvem I er, hvad I står for, hvilken service I tilbyder og hvordan det kommunikeres visuelt; samt afprøvet købs- og onboarding processen.
Dernæst har jeg analyseret hvordan sammenhængen er mellem de forskellige steps, og hvor der opstår en manglende sammenhæng.

Tilsidst har jeg arbejdet med, hvad jeg kan tilbyde, for at skabe en mere visuelt sammenhængende brugeroplevelse og værdimæssig oplevelse på tværs af bruger- og produktrejsen. Derigennem, mener jeg, at der opnås et højere niveau af troværdighed for brandet.

 

Skabe en mere visuelt sammenhængende brugeroplevelse og værdimæssig oplevelse på tværs af bruger- og produktrejsen”

Denne case har kun fokus på en lille del af jeres produkt. Måske er der andre steder, hvor der kan skabes endnu mere værdi, fx. i fb. med den visuelle og værdimæssige kommunikation, I har på SoMe, præsentationer og andre formidlingsflader, og hvordan den hænger sammen med udtrykket i selve app´en og på websitet.

 

Kortlægning:

1. Video

Her i brugerens første møde med produktet etableres fortællingen og universet omkring produktet, og hvad det står for.
Billederne kommunikerer bla.: Frihed, ungdommelig lethed, farverigdom, legende, festligt, glitterende, moderne, mangfoldig kønsforståelse, forskellige etniciteter.

 

2. Site

På sitet fortsættes anvendelsen af referencer til videoens farve og billedunivers.

 

3. Site køb

Købssiden er meget steril, og der er ingen referencer til farveuniverset og videoens fortælling.

 

4. Google play / Appstore

Der er en stærk sammenhæng mellem video, farveunivers og app.

 

5. Onboarding app

Brugerens møde med onboarding er: mørk, dyster, seriøs, maskulin, kold og suspekt. Det er som om man kigger gennem et lille hul ind på motiverne.

 

Analyse

For mig som bruger sker der nogle større og mindre stemnings- og oplevelsesskift undervejs i brugerrejsen. Fx. mellem videoen og de indledende sider kontra produktoversigten.

Særlig stor er forskellen mellem introduktionsvideoen, det visuelle univers og de værdier jeg her møder, kontra den oplevelse jeg som bruger får under onboardingen af app´en.
Farvebrugen er anderledes, typografien har et andet udtryk og stemningen er en anden. Call to action-knappen ser anderledes ud.

En udfordring for brandets troværdighed

For mig som bruger er det ikke muligt at se, at der er tale om det samme brand. Stederne i rejsen er for forskellige.
Det er problematisk for troværdigheden af brandet, fordi den lette, legende, farverige, kønsneutrale og etnisk blandede livlige tone, som jeg som bruger kan identificere mig med og køber ind på, nu bliver overrulet af en tung, dyster, konservativ, maskulin og seriøs stemning.

“problematisk for troværdigheden af brandet, fordi den lette, legende … bliver overrulet af en tung, dyster, konservativ, maskulin og seriøs stemning.”

 

Ovenstående får mig, som bruger, til at tvivle på om produktet er det, det giver sig ud for:
”Gamle banker er bygget til fortiden, Lunar er bygget til fremtiden.”

Løsningsforslag

Grundlæggende er udfordringen: Hvordan kan man sikre en rød tråd visuelt og værdimæssigt på tværs af produktrejsen og brugeroplevelsen?

Ved at sikre at alle steps indeholder referencer til de værdisæt, og det visuelle udtryk, der er blevet etableret i starten af brugernes møde med brandet.

Ovenstående forslag indeholder de farver, der blev præsenteret i videoen og samt elementer som globus, striber, etnicitet og glitter. Hænderne er mere spinkle, og de rummer på den måde en bredere kønsfortolkning.

 

Tak for at du så med.
Jeg håber, mine forslag er brugbare. Jeg vil meget gerne uddybe mine refleksioner og idéer, til hvad jeg kan gøre for Lunar, i en samtale.

// Line Maj
26745712
linemajdraws@gmail.com